Plankebord i valnød
Valnøddetræ er ekstremt lækkert, så det skal ses og røres.
På Kærbygård er vi helt vilde med træ, og selvom vi arbejder mest med danske træsorter, så må vi indrømme at amerikansk valnød kan noget helt særligt.
Vi har derfor samlet billeder og lidt information til dig som overvejer et plankebord i valnød.
%
Tilfredshedsgaranti
Slags ben
Værdifuld valnød
Den eksklusive amerikanske valnød er en utrolig lækker træsort til fremstilling af møbler. Selvom vi på Kærbygård arbejder mest i de danske træsorter, fremstiller vi mange møbler i amerikansk valnød. Derfor har vi etableret kontakt til en leverandør, som skaffer os planker i 1. klasses kvalitet.
Amerikansk valnød er et lækkert og hårdt materiale at arbejde med, og kan bruges til at fremstille møbler der holder i generationer – så længe det plejes med olie 1-2 gange om året, og tørres af med en fugtig klud i ny og næ.
Vi har også et lager af europæisk og dansk valnød, som foruden at være lysere end den amerikanske, også har et meget anderledes udtryk i åreaftegningerne. Er man faldet for den mørke farve, anbefaler vi at købe et bord i amerikansk valnød fremfor at benytte mørke bejdser og olier, da det er vores erfaring, at det er umuligt at opnå et resultat, som retfærdiggør den ægte vare.
Du kan læse mere generelt om vores plankebord her. Er du klar til at designe dit eget plankebord eller et rundt bord i valnød? Så se mere her.
Vælg rigtigt når du vælger plankebord i valnød
Der er mange valgmuligheder når man fremstiller plankeborde i valnød hos en snedker. Du får selv lov at vælge planker, højde, længde, bredde, kant, sortering, oliering, ben… du forstår nok hvad vi mener…
Hos Kærbygård har vi forskellige snedkere i staben, herunder møbel-, maskin- og bygningssnedkere. Vores dygtige personale gør, at vi kan varetage alle designopgaver, uanset om du vil have et simpelt eller ekstraordinært plankebord. Kontakt os gerne for en uforpligtende snak – vi har personalet og fagligheden der kan hjælpe med dit plankebord.
Processen for valnøds plankeborde
Når din bordplade i valnød er designet og fremstillet, har du mulighed for at bestemme, hvordan overfladebehandlingen af bordet skal være. Vi har flere forskellige behandlingsmetoder – vi benytter primært oliebehandlinger til at give bordene den farve, du gerne vil have.
Da valnød har en naturlig glød, anbefaler vi altid en neutral eller natur farvet olie. Disse olier fremhæver valnødsplankebordets naturlige rød-brune farver, og får plankerne til at fremstå eksklusive og indbydende.
I korte træk:
- Vælg en eller flere planker i eg, valnød eller elm.
- Vælg overfaldebehandling. Her kan du vælge mellem forskellige lak og olier efter dit behov og farveønske.
- Vælg mellem træ og metal bordben. Vi forsøger naturligvis at matche bordpladens look.
- Vælg en eventuel tillægsplade eller to i gennemfarvet MDF. De måler bordets bredde x 50cm som standard, men kan tilpasses efter dine ønsker.
Hør lidt om valg af olie og bordben:
FAQ om plankebord i valnød
Hvad koster et bord i valnød?
Et bord i valnød kan koster alt mellem 10.000-40.000 DKK, men ligger som regel på omkring 20-35.000 DKK. Det afhænger af valg af planker: 1, 2, eller 3 stk., valg af længde og bredde og bordbenene. Vi laver plankeborde i valnød præcis efter vores kunders ønsker på bestilling, så prisen afspejles i kundens valg.
Hvad vejer et bord i valnød?
Et bord i valnød kan nemt veje 80-100 kg eller mere. Derfor står vi altid for levering, håndtering og montering på kundens adresse, så alt forløber fejlfrit og der ikke bliver lavet skader på bordet.
Hvilken størrelse kan bord i valnød laves i?
Alle størrelser, du bestemmer. Hos Kærbygård designer man selv sit bord i valnød, og kan derfor få den størrelse, træsort og behandling man ønsker.
Hvordan vedligeholdes et bord i valnød?
Et bord i valnød fra Kærbygård kan ofte blot vedligeholdes med en fugtig klud, da kvaliteten er vores massivtræs-møbler er den højeste på markedet. Dog vil der periodisk være behov for en smule træolie som vi leverer sammen med det pågældende plankebord i valnød.