>
Kærbygård er et dansk møbelsnedkeri, der fremstiller snedker plankeborde, skænke og specialmøbler i massivt træ efter mål på vores snedkeri på Fyn — og leverer til kunder i hele Danmark, Norge og Sverige.
Du er med til at vælge udtrykket. Når du bestiller et bord hos os, vælger du ikke bare en størrelse. Du vælger træsort, mål, kant, ben og overflade – og inden produktionen begynder, sender vi dig billeder af de konkrete planker, vi har valgt. Du godkender dem, eller vi finder andre.
Fremstillet efter mål i massivt træ. Vi arbejder uden spånplade, finer eller standardløsninger. Hvert møbel bliver lavet til det rum, det skal stå i.
Fordi vi også fremstiller skænke og andre snedkermøbler, kan vi være mere kritiske i udvælgelsen af planker til plankeborde. En planke, der ikke egner sig til en stor bordplade, kan i stedet bruges til mindre møbelemner, hvor træet kommer bedre til sin ret.
Dansk elm – en sjælden mulighed. Vi har et godt lager af dansk elm, erhvervet inden elmesygen svækkede de fleste bestande.
Familieejet siden 1748. Kibæk-familien har ejet gården på Fyn siden 1748. I dag drives stedet videre af 8. og 9. generation – med kærlighed til træ, håndværk og møbler, der kan bruges i mange år.